-
1 fred
substantiv1. fred(stilstand), ingen krigVem ingick freden i Roskilde 1658?
Hvem sluttede freden i Roskilde 1658?
2. fred, rohusfred; ofred; världsfred
husfred; ufred; verdensfred
Holde fred, ikke skændes og lign.
Låta någon vara i fred, lämna någon i fred
Lade nogen være i fred, ikke forstyrre
-
2 fred
substantiv1. fred(stilstand), ingen krigVem ingick freden i Roskilde 1658?
Hvem sluttede freden i Roskilde 1658?2. fred, roSammensatte udtryk:husfred; ofred; världsfred
husfred; ufred; verdensfredSærlige udtryk:Holde fred, ikke skændes og lign.Låta någon vara i fred, lämna någon i fred
Lade nogen være i fred, ikke forstyrre